Stop overspringshandlinger

Online kursus til solo-selvstændige

Stop overspringshandlinger – undgå ”fuck, nu er jeg bagud igen” – og få mere tid til dig selv og det, der er vigtigt for dig.

Kort om kurset

  • Online kursus med max 6 kursister
  • 5 sessioner – 1 time hver anden uge
  • Efter 9 uger har du styr på, hvilke overspringshandlinger du laver og du har nye metoder til at håndtere dem med”
  • Du får en Tjek-ind-makker
  • Hver gang vælger vi en opgaver, som du arbejder med til gangen efter
  • Du får en lille start-pakke med et æggeur, et kanban-kort og en prioriteringsmodel
Online kursus til solo-selvstændige

Du ser resultater efter
første session

Allerede efter første session får jeg tilbagemeldinger fra kursister, der endelig har fået lave en længe gemt opgave færdig.

Du bruger mindre tid på ingenting og får det fra hånden, der støjer hos dig. Og det frigiver tid til din egentlige forretning.

Min personlige favorit er, at du får mere tid til din kerneforretningen. Og så sker der mere dér, hvor det er vigtigt. Og du kan bruge tid på det, der gør dig glad (og hvor du tjener dine penge).

Et kursus til dig, der
er solo-selvstændig

Det her kursus er til dig, der er solo-selvstændig og elsker dit fag og din kerneforretning.

Og som ikke rigtig synes, det er piv-interessant at skulle lave bogføring, markedsføring, dutte rundt inde på Virk.dk for at finde ud af et eller andet vigtigt, lave løn til en medarbejder, indberette moms eller lønsumsafgift, få styr på et bookingsystem, registrere timer, gøre klar til sygesikring, finde ud af, om leje af lokalet stadig stemmer efter energiafgift-stigningen eller læse op på en eller anden uforståelig paragraf-ændring i noget lovmæssigt, der potentielt kan gøre at dit forretningsgrundlag ændrer sig FULDstændig.

Online kursus til solo-selvstændige

Mød din underviser: Firmamor Jytte Jensen

”Nogle mennesker arbejder bedst under pres – og andre arbejder kun under pres”

Det citat kunne godt handle om mig – indtil i 2010, da jeg hos min egen coach stiftede bekendtskab med Eisenhowermodellen. Jeg holder meget af den, for den er nemt at bruge og den passer en struktur-fascist som mig rigtig godt.

Men nu er det jo ikke kun struktur-fascister, der har glæde af at kunne prioritere tid og opgaver.

Fra mit arbejde som coach ved jeg, at det ikke er så meget et spørgsmål om, at folk ikke véd, de er nødt til at gøre et eller andet for at komme i gang med de der opgaver. De ved bare ikke hvad.

Og det er det, vi arbejder med på kurset her!

 

“Der er ingen løftet pegefinger, ingen fordomme.

Til gengæld er Jytte supergod til at forklare, hvorfor jeg har den adfærd, jeg har og hvad der skal til for at ændre det.”

Anja Funder, indehaver af Sorø Smerteklinik

Det når vi igennem:

Første session

  • Velkomst.
  • Stilhed som værktøj til højere effektivitet.
  • Præsentation af alle – ultrakort
  • Genkend overspringshandlinger & få dem prioriteret.
  • Du lærer hvordan man kan bruge Eisenhower-modellen.
  • Du lærer at bruge kanban-kortet.
  • Du vælger de 1-3 opgaver, du gerne vil have færdige til næste gang.
  • Første gang er jeg din TiM.

Anden session

  • Vi samler op på, hvordan det går for dig (erfaringer deles).
  • Er de opgaver, du valgte, stadig relevante?
  • Hvad virkede/hvad virkede ikke?
  • Adfærd vs. personlighed.
  • Pomodoro-metoden som værktøj til skarpere fokus.
  • Du vælger 1-5 opgaver til næste gang.
  • Prioritering af opgaverne.
  • Du får og bliver selv TiM for en anden deltager – jeg skal nok lære dig hvordan.

Tredje session

  • Status på hvordan det går med at bruge værktøjerne.
  • Status på opgaver.
  • Hvordan går det med at være TiM?
  • Hvad gør man, når man prioriterede forkert.
  • Fejre succeserne.
  • Du vælger 1-5 opgaver til næste gang.
  • Prioritering af opgaverne.

Fjerde session

  • Status på hvordan det går med at bruge værktøjerne.
  • Status på opgaver.
  • Hvordan går det med at være TiM?
  • Kalenderstyring galore.
  • Hvordan holder man en aftale med sig selv?
  • Du vælger 1-5 opgaver til næste gang.
  • Prioritering af opgaverne.

Femte session – afslutning

  • Vi samler op på kurset.
  • Vi samler op på fra start til nu.
  • Hvilket værktøj blev din favorit?
  • Hvad så fremover?
  • Mini-quizz – sjov & spas.

BONUS

  • Opfølgningsmail fra mig 2 uger efter endt kursus.

Pris for online kurset

Du deltager på et lille, lukket hold. Vi mødes 5 gange over 9 uger.

Pris 3.750 kr. eks. moms pr. person

Tilmelding og praktik

Torsdagshold morgen i lige uger:
Næste hold starter: – kursusmodulerne er under ombygning 🙂

Meld dig til herunder for at høre nyt, når de er klar igen.

Kontakt mig for at høre, om online-kurset er noget for dig.