Styr på økonomien igen

 

Få hjælp til at komme ud af gæld

 

Få et overbik over din gæld og få den af vejen

Hos mig kan du også købe hjælp til at få styr på din forretning igen

Nogle selvstændige har oplevet opslidende sygdomsforløb, enten selv eller i nærmeste familie. Det tærer så hårdt på kræfterne, at det er gået ud over forretningen.

Så der er gæld, og den er stor, grim og tung ad Pommern til at komme igennem.

Men hvis du sidder i saksen fordi du ikke har overblikket – og egentlig godt kan arbejde dig ud af den, du orker bare ikke alt det bøvl med Gældsstyrelsen og inddrivelsen og alle mulige kreditorer, du skylder penge…

Så kan jeg måske hjælpe.

Jeg har IKKE en pose penge, som du får. Jeg kan heller IKKE trylle din gæld væk eller sørge for at dit regnskab på magisk vis bliver fantastisk og banken derfor elsker dig.

Men det, jeg kan, i tæt samarbejde med dig og din revisor, er at sørge for følgende:

 

  1. Få et overblik over skadens omfang.
  2. Tale med alle dem, du skylder penge.
  3. Lægge en plan med dig om, hvordan vi skal gøre fremover.
  4. Lave aftaler om hvordan der skal betales tilbage
  5. Få styr på, om der er nogen, der skylder dig penge – og så sætte inddrivelser i gang via en inkasso-advokat, vi finder i fællesskab.
  6. Sørge for at du lægger fra til moms og B-skat – hvis du vil blive ved med at være selvstændig.
  7. Være din huske-at-gøre-kalender, mens du bygger dit firma op igen – eller får et lønnet job.

Jeg hjælper dig videre

 

Jeg har gjort det i privat regi et par gange og professionelt siden 2017. Det er en opgave, der giver MEGA meget mening for mig – for alle kan blive ramt af uheld og man har brug for nogen til at hjælpe sig op igen, men det er svært at gøre selv.

Min track-record for denne type opgaver er, at 50% kommer i mål og fortsætter som gældsfrie selvstændige efter nogle år – eller får som private mennesker lavet sig nogle systematikker, der virker for dem, så de kan selv uden mig.

De andre 50% erkender at de ikke orker at være selvstændige mere og skifter spor og så skilles vores veje ofte dér.

Ring til mig og hør, om det skal være mig, der hjælper dig hér.

Timeprisen er 395,- ekskl. moms + kørsel.

Mine ydelser

Online kursus

Onlinekursus til solo-selvstændige, der har lidt for mange opgaver, der ikke bliver prioriteret og udført.

Tips & Tricks

Lær selv at få styr på dine opgaver, lær at prioritere og få en masse tips & tricks til et lettere liv. 

Kursus til virksomheder

Lær dit team at prioritere sine opgaver. Lær Eisenhower modellen til prioritering af opgaver i virksomheden.